Økonomi


En trediedel af befolkningen lever af landbrug. Tyrkiet er selvforsynende med landbrugsprodukter og er også den sjettestørste producent af bomuld. Landbrugets andel i BNP var i 1999 oppe på 15 %. Markerne er familieejede og man dyrker bomuld, hvede, byg, tobak, frugt, nødder og solsikkefrø. I det anatolske højland holder man får og kvæg. Når GAP-projektet engang bliver færdigt, vil Tyrkiet få yderligere 1,7 millioner hektar til landbrug. Den industrielle del i BNP var i 1999 på 23.2 %. Tyrkiet er en af de største tekstil-producenter i verden, og 70 % af produktionen går til eksport. Af andre vigtige industrier kan nævnes læder- og fødevarer, den kemiske industri samt bilundustri, elektronik og minedrift.


Grand Bazaar

Størstedelen af befolkningen i byerne arbejder inden for service sektoren. I 1999 var andelen i BNP 61.7 %. Handel (inkl. turismen) er den størst voksende sektor i Tyrkiet, og Tyrkiet har samtidig en stor fortjeneste på den udenlandske valuta. Ægæerhavet og Middelhavet er de to største turistområder. Hvert år besøger 2.5 millioner turister Antalya, og sidste år besøgte 10 millioner turister Tyrkiet. Foruden stranden og bylivet, har Tyrkiet udviklet nye projekter såsom rafting, vandring, skifestivaler og fuglekiggeri. Der arrangeres fantastiske ture via Konya og Silkevejen fra Izmir til Kayseri.

 

Uddanelse


Uddannelsessystemet blev ændret i 1997. Undervisningen er delt i to forskellige typer skoler: folkeskole og privatskole. Folkeskoleuddannelsen er gratis, medens bedrestillede familier betaler for undervisningen i privatskoler. Børn mellem 3-5 år kan starte i børnehaveklasse. Dette er frivilligt og forældrebetalt.

Den første del af uddannelsen (den som vi herhjemme kalder folkeskolen) ydes til børn mellem 6-14 år. Denne uddannelse er obligatorisk og gratis på de offentlige skoler. Uddannelsen på de private skoler betales. I folkeskolen går børnene i uniformer. Børn som har gennemgået den 8-årige undervisning i folkeskolen kan søge optagelse i gymnasiet, som tager tre år. 1.5 millioner studerende ansøger årligt om at komme på universitetet, men kun 250.000 består prøverne.

 

Sygesikring


20% af den tyrkiske befolkning er meget velhavende og de resterende 80 % er enten middelklasse eller fattige. Forskellen i indkomst mellem by og land er stor. Den tyrkiske grundlov tilsigter, at enhver borger har ret til en sygesikring. I slutningen af 1997 hørte 85% af befolkningen under en af de tre eksisterendesygesikringsordninger. Udover disse findes også privatforsikring. En omstrukturering af sundhedssystemet stiler imod at skabe et nyt social- og sygesikringssystem, således at alle borgere er dækket og kan modtage forebyggende behandling. Borgere uden egentlig indkomst har det såkaldte “Green Card”, og modtager en mindre social ydelse samt fri hospitalsbehandling indenfor det offentlige.