Historie

Den forhistoriske periode 100.000 – 2000 f.Kr.

De første tegn på beboelse i Anatolien stammer fra den palaeolitiske periode (500.000 – 12.000 f.Kr.). De største hule-beboelser blev fundet i Kemer og Antalya områderne. Den første kendte by i verden, Catalhöyuk, som ligger nordøst for Konya går helt tilbage til 6500 f.Kr. Husene blev bygget af mudder, med indgang på taget. Husene blev ligeledes pyntet med vægmalerier, og det var her man fandt det første landskabsmaleri. I starten af bronzealderen var der flere byer i Anatolien. Alacahöyuk og Hattusas var de største religions- og administrative centre for Hattis folket i Centralanatolien. Troja var den største by i den ægæiske region. Omkring år 2300 f.Kr. brændte Troja ned, og Anatolien gennemgik store forandringer.


Corum/Alacahoyuk

Den hittitiske periode 2000 – 1250 f.Kr.

Hittitterne kom til Anatolien i år 2000 f.Kr. fra Caucasus og slog sig ned i Kussara og Hattusas. De regerede næsten hele Tyrkiet. De førte krige, og havde en meget høj kultur. Under hittitternes styre blev Troja den vigtigste by i hele vest Anatolien. I år 1200 blev Troja på ny tilintetgjort, og den hittitiske stat blev splittet til flere små stater.


Bogazkoy/Hattusas

De små stater i Anatolien 1250 – 494 f.Kr.

I år 1200 blev grækerne mere magtfulde i det vestlige Anatolien. Ionien blev grundlagt omkring Smyrna (Izmir). Jonerne levede også i Miletos, Efesos og Priene i år 1000. Dengang levede der mange berømte poeter og filosofer fra den vestlige verden i Ionien. Caria blev grundlagt syd for Ionien tæt ved det, vi i dag kender som Bodrum, Fethiye og Marmaris. Den mest kendte Carianske konge var Kong Mausolus, som byggede et enormt monument i Halikarnassos (Bodrum). Lycia lå øst for Caria og Pamphylia omkring Antalya. Omkring år 1200 opstod Urartu kongeriget omkring Lake Van. De urartæiske kolonier dækkede store områder i det østlige Anatolien. Det urartæiske kongerige blev tilintetgjort af Mederne i år 500 f.Kr. Frygierne kom til landet i år 1200 og grundlagde et kongerige. Hovedstaden var Gordion, og Midas var den mest berømte konge. Da frygierne udvandrede i år 700 f.Kr., kom lydierne, som gjorde Sart til deres hovedstad. Den mest berømte lydiske konge, kong Krøsus, erobrede næsten alle områder i Ionien.


Efesos/Celcius Library

Perserne 494 – 334 f.Kr.

Perserne var de første erobrere, som styrede hele det område, som vi i dag kender som Tyrkiet. Utallige krige med grækerne hindrede velfærden for perserne. Kulturen blev holdt inden for paladserne, så den persiske indflydelse forblev meget lille i regionen.

Den hellenistiske periode 334 – 133 f.Kr.

Den makedonske kong Alexander den Store erobrede Grækenland, Anatolien og i år 331 f.Kr. erobrede han hele Persien. Grækerne regerede over områderne fra det vestlige Grækenland til grænsen af det område, vi i dag kender som Pakistan. Gennem hele den hellenistiske periode blev der bygget mange byer, og disse havde deres egne love, eget selvstyre og forsvar, og de levede af landbruget.


Alexander Den Store

Det romerske styre 133 f.Kr. – 395 e.Kr.

Romerne erobrede alle staterne i Anatolien omkring år 133 – 129 f.Kr. Det romerske styre bragte "Pax Romana" med sig, som stod for fred. Den romerske kejser Konstantin gjorde Konstantinopel til hovedstad i år 330 e.Kr. samtidig med at han gjorde kristendommen til en officiel religion. Gradvis gled de vestlige og de østlige dele af riget længere og længere fra hinanden, og i 395 blev riget opdelt i to.


Istanbul/Hagia Sophia

Byzantinsk periode 395 – 1453

I midten af år 500 regerede byzantinerne hele Middelhavet lige fra Palestina til Den iberiske halvø. Men grænserne blev hele tiden ændret. I det østlige Persien var arabere og tyrkere en trussel, og i den vestlige ende var det bulgarerne og slavikkerne. I år 1071 erobrede de tyrkiske seldshukker Byzans. På grund af af korsfarerne blev forholdet mellem de kristne fra øst og vest værre, og i år 1201 erobrede den vestlige hær Konstantinopel. Byen var underkastet det latinske styre indtil år 1261, da kejser Michael I erobrede den tilbage til Byzans. Men Byzans kollapsede totalt, da tyrkeren Sultan Mehmet erobrede Konstantinopel i 1453.


Istanbul/Hagia Sophia

Seldshuk staten 1038 – 1318

Islam, som opstod på Den arabiske halvø i år 600, blev i år 1071, da seldshukkerne sejrede over de byzantinske tropper i Manzikent, udbredt i hele Mellemøsten. Efter sejren blev flere tyrkiske stater grundlagt i Anatolien. Seldshukkerne efterlod sig udover det tyrkiske sprog og den islamske religion også en arkitektur af høj standard.

Det osmanniske Rige 1299 – 1923

Imens de kristne i vest og øst kæmpede mod hinanden, blev en lille osmannisk stat dannet omkring Nikea (Iznik) og spredtes gradvist til hele Anatolien. Da tyrkerne erobrede Konstantinopel i 1453 blev den hele rigets hovedstad, og skiftede navn til Istanbul. I sin storhedstid dækkede Det osmanniske Rige områder fra Golfen i øst til Algeriet i vest samt fra Wien i nord til Ægypten i syd. I år 1400 og år 1500 var riget herredømme over hele Middelhavet. Det osmanniske Rige stod for retfærdighed og tolerance i mange århundreder og kunst og videnskab blomstrede. Igennem tiderne var riget ved at forfalde, og kejserne var ikke kompetente. I år 1870 blev der udarbejdet en grundlov, og landet fik en regering. Da bedringen endelig kom, var det for sent, og magten blev overtaget af englænderne, franskmændene og tyskerne. Tyrkiet var forbundsfælle med Tyskland under Første Verdenskrig og tabte krigen. De allierede besatte Istanbul og planlagde dengang opdelingen af landet. Grækenland besatte det vestlige Anatolien med Englands godkendelse. I Sevres-traktaten i 1920 blev landet opdelt mellem England, Italien, Frankrig, Grækenland og Armenien. Istanbul tilhørte nu englænderne, og Tyrkiet regerede kun over Central Anatolien og kysten ved Sortehavet. General Mustafa Kemal drog af sted til Samsun for at samle lokale repræsentanter fra hele landet og danne en regering. Han samlede også en hær fra de tyrkiske styrker og bønder, og fik smidt grækerne ud. I Lausanne-traktaten i 1923 fik Tyrkiet de grænser, som er i dag.


Istanbul/Topkapi Palads

Den Tyrkiske republik

Tyrkiet blev erklæret for republik d. 29 Oktober 1923, og Mustafa Kemal, kendt som Atatürk, blev den første Præsident. Atatürk døde i 1938, og Ismet Inönü fulgte som hans afløser.


Tyrkisk Flag

Tyrkiet i dag

Tyrkiet er en parlamentarisk republik som ledes af præsidenten og premierministeren. Landet har fulgt trop med Europa. Det har været medlem af det Europæiske Råd siden 1949, medlem af NATO siden 1952 og associeret medlem af EU siden 1963. I 1996 underskrev Tyrkiet en overenskomst med EU og prøvede derved at blive optaget som fuldt medlem.