I forhistorisk tid opfattede man kvinderne i Anatolien som symbol på frugtbarhed, og senere blev de anatolske kvinder betragtet som en gudinder og beskyttere af fødsel, liv og død.

I Bronzealderen var kvinden stadig et symbol på frugtbarhed.

Hittittertidens konger og dronninger var ligestillede. Gennem den hellenistiske periode var kvinderne grundlæggende frie. Under romerne havde kvinderne ret til at arbejde, selv om de ikke havde nogen form for politiske rettigheder.

Under det byzantinske styre havde mænd og kvinder ikke de samme rettigheder, men kvinderne blev dog respekteret i hjemmet.

Under det osmanniske styre havde mænd og kvinder heller ikke de sammen rettigheder. Først efter at den Tyrkiske Republik blev oprettet, blev kvinderne ligestillet med mændene ifølge loven. De tyrkiske kvinder fik i 1932 retten til af stemme ved de lokale valg, og i 1935 fik de også retten til at stemme ved parlamentsvalget. Tyrkiet havde deres første kvindelige Premierminister i 1993. Ifølge nye love, som blev vedtaget i regeringen d. 22. November 2001, fik kvinderne nu endnu større rettigheder.

Tyrkiet har deltaget i flere internationale konferencer vedrørende kvinders rettigheder, og har også underskrevet internationale aftaler vedrørende kvinders rettigheder. Men uanset hvad, så har traditioner en stor indflydelse på ligestillingen mellem mænd og kvinder i Tyrkiet.