Sommersæsonen
er varm og tør og vintersæsonen er mild ved Middelhavet,
Ægæerhavet og ved Marmara regionen. Der er mest nedbør
i november – februar.
Ved midsommertid kan temperaturen komme
op på 30 C, men brisen fra havet giver en behagelig temperatur.
Kysten er perfekt for de turister, der elsker sol og varmt
vand. Det meste frugt, grøntsager, bomuld, korn og tobak
vokser ved kysten. Bananerne vokser kun ved middelhavskysten.
Ved Sortehavet er klimaet køligere
og mere regnfuldt. Her dyrkes majs, ris, byg, kartofler,
sukkerroer, løg og hamp. Det milde klima og regnen er
også godt for dyrkning af te og hasselnødder.
I højlandet er sommeren varm
og vinteren kold, og det sner en del. Der kan også ligge
sne i bjergene om sommeren. Her er landbruget og kvæget
af stor vigtighed. Der dyrkes hvede, bønner, kartofler,
sukkerroer samt druer i visse egne.
|
| Det østlige
Anatolien ligger 2000 m. over havoverfladen. Sommeren er
kølig og vinteren er meget kold og fyldt med sne. Her lever
man af landbrug og kvæg på trods af, at kun en tiendedel
af jorden er frugtbar. Der dyrkes hvede og byg, bomuld,
tobak og sukkerroer. I de landsbyer som ligger i læ, kan
man dyrke frugt, og abrikoserne fra Malatya er meget berømte.
Klimaet i den sydøstlige del
af Tyrkiet bliver påvirket af klimaet fra Central Anatolien
og klimaet fra Middelhavet. Den lange sommer er varm og
vinteren er kort og regnfuld. Her dyrkes der korn og grøntsager.
South Eastern Anatolia Project (GAP) har gjort klimaet
mere favorabelt for landbruget. De tørre tider er blevet
kortere, og de regnfulde dage har taget til. |
